Småsager

Småsager er retssager, hvor sagsgenstanden er begrænset til kr. 50.000 eller mindre. Småsager behandles ved retten efter særlige forenklede procesregler. Der er dog visse sagstyper som aldrig kan komme under småsagsprocessen, hvilke kan du se her: Hvilke sager er IKKE småsager? 

Småsagsprocessen er i udgangspunktet beregnet til at være en procesform, som skal være lettere, hurtigere og billigere end den sædvanlige procesform. Du kan læse mere på dette link, småsagsprocessen

Processen kan opdeles i 3 faser:

Fase I drejer sig om at afklare, om der kan opnås økonomisk støtte til sagens omkostninger, fra enten retshjælpsforsikring eller fri proces. Dette sker ved ansøgning.

Fase II indledes med udveksling af de indledende processkrifter, Stævning og Svarskrift. Stævningen er det skrift, hvor sagens initiativtagende part, sagsøgeren, fremkommer med sit ønske til hvilken dom retten skal afsige (påstand), samt begrundelsen herfor. Sagens anden part, sagsøgte, angiver i sit Svarskrift sin stilling til sagsøgerens påstand, påstår typisk frifindelse, og angiver sin begrundelse herfor.

Efter at parterne i de indledende processkrifter har klargjort hvad de hver især ønsker rettens bistand til, indkalder retten typisk til et telefonretsmøde. Inden telefonretsmødet skal parterne gøre sig overvejelser over hvilke faktuelle forhold, der er uenighed om, og hvorledes parterne hver især kan føre bevis for deres egen opfattelse. I telefonretsmødet søger dommeren parternes stilling afklaret, og undersøger herunder om sagen kan forliges. Forliges sagen ikke, tilrettelægger dommeren sagens videre forberedelse.

Fase III er forberedelse og gennemførelse af selve hovedforhandlingen. 

Forberedelsen sker under rettens vejledning. Det kan ske i form af udveksling af yderligere processkrifter, indhentelse af sagkyndige vurderinger (syn og skøn) mv. 

Hovedforhandlingen er det møde i retten, hvor parterne overfor dommeren afgiver deres forklaringer, fremlægger deres beviser og kommer med en mundtlig argumentation (procedure) for, hvorfor retten skal afsige dom i overensstemmelse med påstandene. Hvis sagen heller ikke her forliges med dommerens mellemkomst, vil dommeren derefter afsige dom i sagen.

Småsagsprocessen angår behandling af sager ved retten. For at en sag kan indbringes for retten skal den være ”klar” til det. For at en sag er klar kræves der, at et opgjort og dokumenteret krav har været rejst over for modparten, der har afvist at imødekomme dette – der skal altså foreligge en tvist. For at sagen skal være klar til retshjælpsforsikring kræves endvidere at sagen har om muligt har været behandlet ved et godkendt klagenævn. 

Partsrepræsentation er det forhold, at en part bliver bistået af en professionel repræsentant i en sag, f.eks. i forbindelse med en sags førelse i retten. I så fald er det partsrepræsentanten, der efter samråd med parten bl.a. udfærdiger processkrifterne, gennemfører telefonretsmøderne, foretager afhøringerne og gennemfører proceduren i retten. Folketingets tanker ved indførelse af regler om småsager var, at parterne med vejledning fra retterne selv skulle kunne stå for processen, og altså ikke behøvede at være repræsenteret af en partsrepræsentant. Erfaringsmæssigt er der dog mange, der ikke ønsker eller ikke er trygge ved at repræsentere sig selv i forbindelse med en retssags behandling, og derfor ønsker bistand. Og der er naturligvis ikke noget i vejen for at en part i en retssag lader sig repræsentere af en partsrepræsentant, typisk en advokat eller en repræsentant fra et inkassofirma. Partsrepræsentation er forbundet med udgifter.

I forbindelse med sagens behandling af retten skal parterne afholde forskellige omkostninger. Sagsøgeren skal betale retsafgift til retten for at få lov at anlægge sagen. Retsafgiften i småsager er altid kr. 500. Herudover kan der være omkostninger til bevisførelse i form af vederlag til sagkyndige og godtgørelse til vidner, der i første omgang skal betales af den part, der ønsker den pågældende bevisførelse.

Når sagen sluttes ved retten, vil dommeren træffe en omkostningsafgørelse. Udgangspunktet er, at den part, der taber sagen, skal betale bidrag til vinderens omkostninger, inklusiv vinderens eventuelle udgifter til en partsrepræsentant.

På grund af sagens karakter som en proces, der er tiltænkt som værende en billig ”gør-det-selv-proces”, hvor politikerne gik ud fra, at parterne ikke havde behov for partsrepræsentation under forberedelsen til at supplere rettens vejledning, er rettens mulighed for at tilkende et beløb til dækning af partsrepræsentationsomkostninger begrænset udelukkende til den partsrepræsentation, der vedrører selve hovedforhandlingen. Retten har derfor ikke mulighed for at pålægge taberen at godtgøre omkostninger til vinderens partsrepræsentation i forbindelse med fase I og II, udfærdigelse af processkrifter og sagens forberedelse.

Retten vil derfor pålægge taberen at betale de omkostninger, som vinderen, med rimelighed, har haft til retsafgift og bevisførelse, samt et beløb til vinderens partsrepræsentant, fastsat alene efter den tid hovedforhandlingen har varet. Reglerne herom findes i landsretspræsidenternes notat.

Reglerne om retshjælpsforsikring og fri proces er i øvrigt indrettet med samme begrænsninger, således at man kun kan få dækning fra retshjælpsforsikring og fra fri proces til omkostninger til partsrepræsentation ved hovedforhandlingen, ikke til udfærdigelse af processkrifter og ikke til sagens forberedelse i øvrigt.   

Hvis man derfor som part i en småsag ønsker bistand fra en partsrepræsentant i forbindelse med sagens opstart og forberedelse, må man som udgangspunkt være indstillet på selv at skulle betale for det.

Samspillet mellem reglerne for rettens tilkendelse af omkostninger, reglerne om offentlig retshjælp ved advokat, reglerne om retshjælpsforsikring og reglerne om fri proces er kompliceret, og desuden påvirket af mange forskellige forhold og forudsætninger, sagsgenstandens størrelse, partens økonomiske situation, ved hvilken ret sagen skal behandles, sagens stade, om man er sagsøger eller sagsøgt, modpartens stilling til sagen, momsforholdene, sagens forløb og sagens resultat. Det kan derfor være vanskeligt at overskue en konkrets småsags faktiske nettoomkostninger. Det kan under nogle forudsætninger være så lidt som kr. 0, men som det fremgår af vores eksempler, kan det være meget mere.

Vi vil her forsøge at beskrive de grundlæggende regler.

Støtte i forbindelse med offentlig retshjælp ved advokat, fri proces og retshjælpsforsikring

De økonomiske betingelser

Om disse betingelser er opfyldt vurderes ud fra et grundlag, der udgør summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst på Årsopgørelsen fra Skat (aktuelt årsopgørelsen fra 2015), eller de tilsvarende aktuelle økonomiske forhold, hvis de er væsentligt ændrede i forhold til årsopgørelsen.

Hvis du bor alene, er det alene dine egne forhold, der er afgørende. Hvis du bor sammen med en, eller hvis du er gift, er det jeres fælles grundlag, der er afgørende. For hvert barn under 18 år, der enten er hjemmeboende eller forsørges af husstanden, gives et tillæg.

Grundlaget reguleres hvert år.

I 2017 er grænserne:

Enlig kr. 315.000
Par kr. 400.000
Børnetillæg pr. barn kr.     55.000
     

Hvis dit grundlag på ansøgningstidspunktet er under grænserne, hvilket skal dokumenteres med kopi af årsopgørelser fra 2015 eller, hvis de aktuelle forhold skal anvendes, 3 måneders lønsedler, opfylder du de økonomiske betingelser for at kunne søge fri proces, for ikke skulle betale selvrisiko i tilfælde af modtagelse af retshjælpsforsikring og for at kunne modtage offentlig retshjælp ved advokat.

Offentlig retshjælp ved advokat

Der kan, efter de gældende regler, gives offentlig retshjælp til visse sagstyper ved advokat hvis de økonomiske betingelser er opfyldt. Alle retshjælpsinstitutioner og nogle advokater giver offentlig retshjælp. Offentlig retshjælp ved advokat forudsætter at der underskrives en ansøgningsblanket.

Retshjælp kan gives på flere niveauer, trin 1, 2 og 3.

Trin 1-retshjælp er gratis, mundtlig rådgivning, f.eks. gennemgang af hvorvidt du har en sag. Du kan få trin 1-retshjælp ved advokatvagter og ved retshjælpsinstitutioner.

Trin 2-retshjælp angår en enkelt skriftlig henvendelse. Hos advokater kan trin 2-retshjælpen normalt være udarbejdelse af udkast til stævning eller svarskrift eller ansøgning om fri proces.

Egenbetalingen udgør ¼ eller kr. 267,50 for trin 2-retshjælpen. I tilfælde af trin 2-retshjælp ved ansøgning om fri proces er der dog ingen egenbetaling.

Trin 3-retshjælp angår videre sagsbehandling med henblik på indgåelse af forlig. Der forligsforhandlinger kun undtagelsesvis kommer på tale i småsager, vil Småsagsadvokaten kun sjældent kunne gøre brug af trin 3-retshjælpen. Egenbetalingen ved trin 3-retshjælp er op til kr. 1.220.

Fri proces

Hvis de økonomiske betingelser er opfyldt, og hvis det skønnes, at der er rimelig grund til at føre sagen, kan der, efter ansøgning, bevilges fri proces. Rimelig grund fortolkes normalt på den måde, at der blandt andet skal være rimelig udsigt til, at du kan få medhold i sagen. Hvis sagen vedrører ophævelse af lejemål eller ansættelsesforhold anses lejeren eller arbejdstageren for at have rimelig grund til at føre sagen. Ligeledes for skadelidte i en personskadesag. Sager om erhvervsforhold og æreskrænkelser anses normalt aldrig for at give rimelig grund.

I tilfælde af bevilling dækkes alle sagens omkostninger, både eventuelt pålagte omkostninger til modparten, omkostninger til bevisførelse og omkostninger til egen partsrepræsentant – ved småsager dog kun omkostninger til selve hovedforhandlingen.

Sagsbehandlingstiden ved ansøgning om fri proces er oftest flere måneder.

Retshjælpsforsikring

De allerfleste har retshjælpsforsikring. Retshjælpsforsikring er knyttet til familieforsikringen/indboforsikringen/hjemforsikringen, den forsikring, der dækker hvis f.eks. indboet bliver stjålet eller brænder. Der er også knyttet retshjælpsforsikring til bil-/knallertkaskoforsikringen og til husforsikringen. Retshjælpsforsikringen knyttet til bil-/knallertkaskoforsikringen dækker hvis sagen udspringer forhold, der involverer dig som ejer, bruger eller fører af den forsikrede bil eller knallert. Retshjælpsforsikringen tilknyttet husforsikringen dækker sager der udspringer af det forsikrede hus. Retshjælpsforsikringen tilknyttet familieforsikringen/indboforsikrin­gen/hjem­forsikringen dækker de fleste andre sager.

Forsikringen skal have været i kraft på det tidspunkt hvor årsagen til sagen opstår.

Under de aftalte forsikringsbetingelser kan retshjælpsforsikringsselskabet, efter ansøgning, give tilsagn og dække omkostningerne ved en lang række retssager. Dog fremgår en række undtagne sager af forsikringsbetingelserne. Det er alle sagens omkostninger, der i givet fald dækkes, både eventuelt pålagte omkostninger til modparten, omkostninger til bevisførelse og omkostninger til egen partsrepræsentant, ved småsager dog kun omkostninger til selve hovedforhandlingen og med fradrag af aftalt selvrisiko, normalt 10 %, dog min. kr. 1.500-2.500. Hvis de økonomiske betingelser for fri proces er opfyldt fradrages dog ikke selvrisiko.

Det er en betingelse for tilsagn om resthjælpsforsikring til en retssag, at alle muligheder for at få en tvist behandlet ved et godkendt klagenævn først er udtømt.

Sagsbehandlingstiden ved forsikringsselskabet er oftest flere uger.